{"id":180,"date":"2022-02-19T14:39:16","date_gmt":"2022-02-19T13:39:16","guid":{"rendered":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/?page_id=180"},"modified":"2022-02-19T15:54:29","modified_gmt":"2022-02-19T14:54:29","slug":"nationen-4-december-1926-sundby-gaard-i-aaros-royken","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/gardens-historie\/nationen-4-december-1926-sundby-gaard-i-aaros-royken\/","title":{"rendered":"Nationen 4 december 1926 Sundby gaard i Aaros R\u00f8yken"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/a>
Nationen 4 december 1926 Sundby gaard i Aaros R\u00f8yken<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

NATIONEN, L\u00d8RDAG 4 DECEMBER 1926<\/p>\n\n\n\n

Sundby gaard i Aaros, R\u00f8yken.<\/p>\n\n\n\n

En storgaard med gamle traditioner. <\/p>\n\n\n\n

Sundby er en av R\u00f8ykens \u00e6ldste og st\u00f8rste gaarder. Den liggerca. 2 km. fra Aaros dampskibs stoppested. Veien gaar langs Aaroselven. Til venstre ligger smaa idylliske sommerpensiona ter ind mot aasryggen, og oppe paa den gamle gaard Aaros paa den anden side elven ligger det merkelige stenhus fra 1300-tallet. Naar man bar lagt bak sig R\u00f8yken kl\u00e6desfabrik, Sagfossen og Aaros kapel, ser man fremme ved den sisste vei sving til venstre de \u00e6ldgamle gaarder Fr\u00f8tvedt og Follestad og til h\u00f8ire oppe paa en h\u00f8ide den vakre. Sundby gaard med tidsm\u00e6ssig bebyggelse. Litt l\u00e6nger nord ligger gaarden Hof eller Hov. Paa eller ved gaarden har der vel staat et hov et hedensk tempel for guden Tor eller Odin og paa Fr\u00f8tvedt et tempel for gudinden Fr\u00f8ya. Da kristendommen kom til Aaros blev her vel bygget en kirke. Efter traditionen skal haven paa Store-Aaros v\u00e6re plantet paa R\u00f8yken \u00e6ldste kirkegaard. For ikke l\u00e6nge siden trodde man aa kunne paavise gamle murrester.<\/p>\n\n\n\n

Sundby gaards \u00e6ldste historie er ukjendt. Oldfund som er gjort paa gaarden, viser at stedet har v\u00e6ret bebodd i stenalderen. I gammel tid het gaarden Sundbyr (gaarden ved sundet). Ret ned for husene gaar \u00c5roselven og her har vel v\u00e6ret sundsted. Gaarden n\u00e6vnes f\u00f8rste gang 1390 i biskop Eysteins jordebok da Halvor paa Sundby blev skyldig R\u00f8yken kirke tiende og gav kirken pant i sin gaard Syltingli. Omkring 100 aar senere n\u00e6vnes en eier som het Knut og efter ham en r\u00e6kke eiere som man vet lite eller intet om. 1645 bodde en Augustinus paa Sundby. Han laa i tr\u00e6tte med sine sambygdinger om Aarossagen, men lagdommen gik ham imot, heter det. 1660\u201470 eiet Ole Kristoffersen fra Landfald\u00f8en 3\/4 skpd. salt i Sundby, denne anpart blev efter ham selveiergods. Omtrent samtidig eiet Ole Kjekstad en mindre part i gaarden, men denne part var baade f\u00f8r og senere paa Sundbyfolkets hender<\/p>\n\n\n\n

Som man vil se har Sundby gaard hittil v\u00e6ret drevet av b\u00f8nder. I den f\u00f8lgende periode der imot var den n\u00e6sten udelukkende i embedsm\u00e6nds besiddelse. 1684 kj\u00f8pte foged senere raadmand Jens Nielsen fra Bragernes gaarden av seigneur Jens Olsen. Den sisste maa vel ha levet paa en stor fot eftersom han blev be titlet med seigneur. En senere eier. Hans von Gampen, kom i \u00f8konomiske vanskeligheter og maatte laane 400 rdl. mot pant i Sundby. Under den historisk kjendte S\u00f8ren Pedersen L\u00f8chst\u00f8er falder gaardens storhetsperiode. Han var fra byen L\u00f8chst\u00f8er ved Limfjorden i Jylland og var h\u00f8iesteretsadvokat i Oslo. Han var gift med Else Robsahm. datter av den kjendte Lars Robsahm, familien Robsahms stamfar, som hadde flere betydelige eiendommer og var medeier i Hakedals glasverk. Under krigen med Karl XII, 1716\u201418, kom han til aa spille en betydelig rolle i aff\u00e6ren ved Norderhov. Da svenskene besatte Oslo, tok han ophold hos sin svigerfar paa Hakedal glasverk. Herfr\u00e5 sendte han en skil\u00f8per med en depesche hvori han underrettet general L\u00fctzow, som stod ved Gjellebak om at det svenske rytteri, som laa paa Kirkeby ved Hakedals kirke, ved en omgaaende bev\u00e6gelse vilde omringe de norske ved Gjellebak. Depeschen som var avsendt fra Hakedal verk 27. mars 1717 kl. 9 morgen, naadde L\u00fctzow allerede l\u00f8rdag 28. ved middagstid. Tord Pedersen i \u00abDrammen\u00bb, sier herom: \u00abL\u00f8chst\u00f8ers raske tiltak at underrette L\u00fctzow om L\u00f8wens ekspedition  gjennem et ilbud fik den st\u00f8rste betydning. Hvis dette bud ikke var naadd frem i tide, vilde det kanske ikke ha kommet til noget slag paa Norderhov. Men statsloven l\u00f8nnet L\u00f8chst\u00f8er paa en merkelig maate idet der nogen uker senere paa grund av en virkelig eller indbildt forseelse av satte ham fra hans stilling som sakf\u00f8rer\u00bb.<\/p>\n\n\n\n

27. mars 1717 tiltraadte S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er Sundby gaard hvor han drev sakf\u00f8rerforretning. I hans tid hadde gaarden sin st\u00f8rste utstr\u00e6kning. I en beskrivedse over gaardens skog 1739 av br\u00f8drene von Langen, heter det at den gr\u00e6nset i \u00f8st til Oslofjorden, i syd til Aaros, i vest til Heggedalselven og i nord til H\u00f8vik. S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er brukte ogsaa en parcel som tilh\u00f8rte Christian VI \u2014 den saakaldte Jonsteigen. En utgift som paalaa gaarden i den tid som en slags skat og det vist nok en tung skat var vedkj\u00f8ring til Kongsberg s\u00f8lvverk. Sundby var i hr. L\u00f8chst\u00f8ers tid dragongaard og er det endnu. 1723 kj\u00f8pte S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er R\u00f8yken kirke med tilliggende gods, tiende og herligheter. Hans kirke regnskaper viser at han 1730 anskaffet den store klokke som endnu h\u00e6nger i kirken. Den har indskriften: \u00abNaar jeg mit hule lyd, for folket lader h\u00f8re, giv Gud at da den aand maa deres hjerter r\u00f8re, til all andektighed i hjertets skjulte vraa at de til Herrens hus med fyrighed maa gaa. Gloria in exelcis deo. Ale fecit Johan Berthol Holtzmann Hoff nia 1730\u00bb. S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er skj\u00e6nket kirken 2 lysestaker som  b\u00e6rer hans og hustruens navne. Han d\u00f8de paa Sundby 1743. Enken blev boende paa gaarden til 1749. Paa auktion efter S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er kj\u00f8pte oberstinde Brochenliuus paa Hovindsholm, Helg\u00f8en, gaarden, men overdrog den allerede 1752 til Nils L\u00f8chst\u00f8er. Maaske s\u00f8n av S\u00f8ren L\u00f8chst\u00f8er for denne hadde en son Nils som var d\u00f8pt 1714 og d\u00f8de i Drammen 1785. I det dokument som blev opsat da oberstinde Brochenhuus solgte gaarden til Nils L\u00f8ehst\u00f8er n\u00e6vnes f\u00f8lgende gaarder som tilh\u00f8rende Sundby Rigsem (Lingsem), Amundrud, Hof med \u00d8degaard, Baadst\u00f8 og Strand, samt R\u00f8yken kirke, anpart i Eiker kirke og tiende i gaardene Rud, Frydenlund og Puven. Desuten en l\u00f8kke paa Oslo bymark, \u00f8en Bergholm i Aas m.m. Alle disse underliggende eiendommer blev solgt fra  da monsr. Nicolai Folkmand paa Sk\u00f8ien i Aker kj\u00f8pte Sundby 1758. Da Nils L\u00f8chst\u00f8er solgte gaarden 1753 beholdt han kirken endnu i flere, aar. Av et dokument som er fundet i R\u00f8yken kirkes spir fremgaar det at han 1760 bekostet en reparation av kirken. Han har ogsaa skj\u00e6nket kirken en kalk, den b\u00e6rer inskriptionene N. L\u00f8ehst\u00f8er 1764. R\u00f8egen kirche.<\/p>\n\n\n\n

Av senere mere kjendte eiere av Sundby gaard kan n\u00e6vnes oberst J\u00f8rgen Otto Coucheron som d\u00f8de paa Sundby og er bisat under kirkens kor. Datteren Caren Coucheron solgte gaarden til lodsoldermand J\u00f8rgen Pedersen. I sisste halvaar av 18. aarh. bodde velagtede danemand Nils Biltvedt paa Sundby. Han var gift med Gunhild Frandsdatter Fretz. Familien Fretz eller Fritz var indvandret fra Holland. Flere medlemmer av denne slegt har v\u00e6ret bosat paa gaarder i R\u00f8yken som f.eks. paa den gamle gaard Nersnes hvor der i sin tid bodde en Hans Fritz. Nils Biltvedt d\u00f8de paa Sundby 1790, to aar efter egtet enken den 27-aarige Anders Jochumsen fra Aarvoll i Aker. Hun var da 62 aar. Trods den store aldersforskjel synes egteparret aa ha lovet i god forstaaelse. I det testamente de oprettet heter det at hvis den l\u00e6ngstlevende skulde v\u00e6re til sinds aa indgaa nyt egteskap skulde han eller hun gi avd\u00f8d\u00e9s slegtninger 10 rdl. Anders Jochumsen lot opf\u00f8re et taarnhus midt paa tunet. I taarnet hang en klokke som skal ha tilh\u00f8rt R\u00f8yken kirke. Den bruktes som matklokke paa Sundby. Paa klokketaarnet stod et spir med initialene A. J. S. og G. F. D. (Anders Jochumsen Sundby og Gunhild Frandsdatter), samt aarstallet 1795. Dette spir staar nu paa g\u00e5rdens stabbur. Gunhild Frandsdatter Fretz d\u00f8de paa Sundby 1810, 89 1\/2 aar gammel. Anders Jochumsen d\u00f8de 1845. Hans 2. hustru sat i uskiftet bo med Hans Beston som lagverge. Sundby gaard gik nu fra haand til haand indtil 1868 da den ved tvangsauktion blev solgt til et aktieselskap der bestod av Johan Fr\u00f8tvedt, Chr. Laheld og sakf\u00f8rer Hansteen. Disse solgte gaarden aaret efter til Adamsen, Nersnes, den nuv\u00e6rende eiers bedstefar.<\/p>\n\n\n\n

Med Adamsen Nersnes drog en initiativrik slegt ind paa Sundby Nersnesfamiliens medlemmer paa sverdsiden har vist sig’ som dygtige og energiske landm\u00e6nd der har drevet gaarden frem til en av bygdens bedste, men saa har de ogsaa hat god st\u00f8tte i sine hustruer som har tat et kraftig l\u00f8ft her. De har alle v\u00e6ret staute, ferme og interesserte husm\u00f8dre. Adamsen Nersnes var s\u00f8n av Adam Nersnes og hustru Kari Olsdatter fra \u00d8stre i Asker. Den gamle Nersnes gaard hvorav familien har navn, har i sin tid v\u00e6ret bebodd av flere storm\u00e6nd, og her har vistnok Nersnesfamilien bodd i flere generationer. Nu er her en hel gr\u00e6nd. Adamsen Nersnes var gift med Lorentze Nilsdatter, N. Nersnes. 1872 overlot han gaarden til s\u00f8nnen Hagbart Sundby, gift med Cecilie Follestad. I deres tid stod endnu den store gamle hovedbygning med de mange rummelige v\u00e6relser. Det interessanteste av disse var den vakre dansesal mel parketgulv \u2014 den saakaldte majorstue \u2014 den hadde navn efter en major som i sin tid bodde paa Sundby. Husene var da noksaa  forfaldne hvorfor Hagbart Sundby lot opf\u00f8re fra 1886\u20141900 den nuv\u00e6rende tidsm\u00e6ssige bygningskompleks som sees paa billedet. Alfred Sundby, den nuv\u00e6rende eier, overtok gaarden efter sin far 1910. Han er gift med Ingeborg Fedd fra Vest-Agder. De har en eneste s\u00f8n Haakon.<\/p>\n\n\n\n

Til Sundby gaard knytter sig et sagn som er meget utbredt i bygden. Paa Sundby bodde langt tilbake i tiden en m\u00e6gtig kvinde som gik under navnet Sundby Campa. Hun skal v\u00e6ret begravet under kirkeskibet foran koret. Hun skal nemlig ha sagt at hun \u00f8nsket aa ligge begravet der hvor mange folk gik over hende. \u00abSundby-Campa\u00bb maa antagelig v\u00e6re den ovenover n\u00e6vnte Hans von Campens hustru, der maaske var i slegt med den av T. Pedersen i \u00abDrammen\u00bb omtalte Magdalene von Campen, kj\u00f8bm. Laur-Ottesen M\u00f8llers hustru av hvem der findes et portr\u00e6t i Drammens museum.<\/p>\n\n\n\n

Blandt gamle ting som opbevares paa Sundby gaard er et massivt tinfat som har tilh\u00f8rt husherrens tip-tip oldemor. Det b\u00e6rer hendes navn og aarstallet 1734, samt Christian VI\u2019s lovbok fra 1723. Foran i boken har eieren skrevet: \u00abVil Du wide Bogens Eiermand, da ser Du Det som L\u00e6se Kand. Herunder skrevet staar, Giv agt paa Det, Hand Det formaar. Jeg kj\u00f8bte Den for pengene min, Kj\u00f8be Du Dig Een, saa er Den Din. Lad Mig Kun Beholde Mit, Jeg skal ikke Begi\u00e6re Dit. Lauridts Olsen, Eln\u00e6s Egen Haand (Eln\u00e6s i Asker Sogn)\u00bb.<\/p>\n\n\n\n

I 3 generationer har Sundby gaard nu v\u00e6ret i samme slegts eie. Maa denne familie som saa smukt verner om gaardens rike minder og traditioner endnu l\u00e6nge sitte paa den gamle storgaard. K.B.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

NATIONEN, L\u00d8RDAG 4 DECEMBER 1926 Sundby gaard i Aaros, R\u00f8yken. En storgaard med gamle traditioner.  Sundby er en av R\u00f8ykens \u00e6ldste og st\u00f8rste gaarder. Den liggerca. 2 km. fra Aaros dampskibs stoppested. Veien gaar langs Aaroselven. Til venstre ligger smaa idylliske sommerpensiona ter ind mot aasryggen, og oppe paa den gamle gaard Aaros paa den […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":126,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-180","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/180","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=180"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/180\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":184,"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/180\/revisions\/184"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/126"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.sundbygard.no\/minilager\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=180"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}