NATIONEN, LØRDAG 4 DECEMBER 1926
Sundby gaard i Aaros, Røyken.
En storgaard med gamle traditioner.
Sundby er en av Røykens ældste og største gaarder. Den liggerca. 2 km. fra Aaros dampskibs stoppested. Veien gaar langs Aaroselven. Til venstre ligger smaa idylliske sommerpensiona ter ind mot aasryggen, og oppe paa den gamle gaard Aaros paa den anden side elven ligger det merkelige stenhus fra 1300-tallet. Naar man bar lagt bak sig Røyken klædesfabrik, Sagfossen og Aaros kapel, ser man fremme ved den sisste vei sving til venstre de ældgamle gaarder Frøtvedt og Follestad og til høire oppe paa en høide den vakre. Sundby gaard med tidsmæssig bebyggelse. Litt længer nord ligger gaarden Hof eller Hov. Paa eller ved gaarden har der vel staat et hov et hedensk tempel for guden Tor eller Odin og paa Frøtvedt et tempel for gudinden Frøya. Da kristendommen kom til Aaros blev her vel bygget en kirke. Efter traditionen skal haven paa Store-Aaros være plantet paa Røyken ældste kirkegaard. For ikke længe siden trodde man aa kunne paavise gamle murrester.
Sundby gaards ældste historie er ukjendt. Oldfund som er gjort paa gaarden, viser at stedet har været bebodd i stenalderen. I gammel tid het gaarden Sundbyr (gaarden ved sundet). Ret ned for husene gaar Åroselven og her har vel været sundsted. Gaarden nævnes første gang 1390 i biskop Eysteins jordebok da Halvor paa Sundby blev skyldig Røyken kirke tiende og gav kirken pant i sin gaard Syltingli. Omkring 100 aar senere nævnes en eier som het Knut og efter ham en række eiere som man vet lite eller intet om. 1645 bodde en Augustinus paa Sundby. Han laa i trætte med sine sambygdinger om Aarossagen, men lagdommen gik ham imot, heter det. 1660—70 eiet Ole Kristoffersen fra Landfaldøen 3/4 skpd. salt i Sundby, denne anpart blev efter ham selveiergods. Omtrent samtidig eiet Ole Kjekstad en mindre part i gaarden, men denne part var baade før og senere paa Sundbyfolkets hender
Som man vil se har Sundby gaard hittil været drevet av bønder. I den følgende periode der imot var den næsten udelukkende i embedsmænds besiddelse. 1684 kjøpte foged senere raadmand Jens Nielsen fra Bragernes gaarden av seigneur Jens Olsen. Den sisste maa vel ha levet paa en stor fot eftersom han blev be titlet med seigneur. En senere eier. Hans von Gampen, kom i økonomiske vanskeligheter og maatte laane 400 rdl. mot pant i Sundby. Under den historisk kjendte Søren Pedersen Løchstøer falder gaardens storhetsperiode. Han var fra byen Løchstøer ved Limfjorden i Jylland og var høiesteretsadvokat i Oslo. Han var gift med Else Robsahm. datter av den kjendte Lars Robsahm, familien Robsahms stamfar, som hadde flere betydelige eiendommer og var medeier i Hakedals glasverk. Under krigen med Karl XII, 1716—18, kom han til aa spille en betydelig rolle i affæren ved Norderhov. Da svenskene besatte Oslo, tok han ophold hos sin svigerfar paa Hakedal glasverk. Herfrå sendte han en skiløper med en depesche hvori han underrettet general Lützow, som stod ved Gjellebak om at det svenske rytteri, som laa paa Kirkeby ved Hakedals kirke, ved en omgaaende bevægelse vilde omringe de norske ved Gjellebak. Depeschen som var avsendt fra Hakedal verk 27. mars 1717 kl. 9 morgen, naadde Lützow allerede lørdag 28. ved middagstid. Tord Pedersen i «Drammen», sier herom: «Løchstøers raske tiltak at underrette Lützow om Løwens ekspedition gjennem et ilbud fik den største betydning. Hvis dette bud ikke var naadd frem i tide, vilde det kanske ikke ha kommet til noget slag paa Norderhov. Men statsloven lønnet Løchstøer paa en merkelig maate idet der nogen uker senere paa grund av en virkelig eller indbildt forseelse av satte ham fra hans stilling som sakfører».
27. mars 1717 tiltraadte Søren Løchstøer Sundby gaard hvor han drev sakførerforretning. I hans tid hadde gaarden sin største utstrækning. I en beskrivedse over gaardens skog 1739 av brødrene von Langen, heter det at den grænset i øst til Oslofjorden, i syd til Aaros, i vest til Heggedalselven og i nord til Høvik. Søren Løchstøer brukte ogsaa en parcel som tilhørte Christian VI — den saakaldte Jonsteigen. En utgift som paalaa gaarden i den tid som en slags skat og det vist nok en tung skat var vedkjøring til Kongsberg sølvverk. Sundby var i hr. Løchstøers tid dragongaard og er det endnu. 1723 kjøpte Søren Løchstøer Røyken kirke med tilliggende gods, tiende og herligheter. Hans kirke regnskaper viser at han 1730 anskaffet den store klokke som endnu hænger i kirken. Den har indskriften: «Naar jeg mit hule lyd, for folket lader høre, giv Gud at da den aand maa deres hjerter røre, til all andektighed i hjertets skjulte vraa at de til Herrens hus med fyrighed maa gaa. Gloria in exelcis deo. Ale fecit Johan Berthol Holtzmann Hoff nia 1730». Søren Løchstøer skjænket kirken 2 lysestaker som bærer hans og hustruens navne. Han døde paa Sundby 1743. Enken blev boende paa gaarden til 1749. Paa auktion efter Søren Løchstøer kjøpte oberstinde Brochenliuus paa Hovindsholm, Helgøen, gaarden, men overdrog den allerede 1752 til Nils Løchstøer. Maaske søn av Søren Løchstøer for denne hadde en son Nils som var døpt 1714 og døde i Drammen 1785. I det dokument som blev opsat da oberstinde Brochenhuus solgte gaarden til Nils Løehstøer nævnes følgende gaarder som tilhørende Sundby Rigsem (Lingsem), Amundrud, Hof med Ødegaard, Baadstø og Strand, samt Røyken kirke, anpart i Eiker kirke og tiende i gaardene Rud, Frydenlund og Puven. Desuten en løkke paa Oslo bymark, øen Bergholm i Aas m.m. Alle disse underliggende eiendommer blev solgt fra da monsr. Nicolai Folkmand paa Skøien i Aker kjøpte Sundby 1758. Da Nils Løchstøer solgte gaarden 1753 beholdt han kirken endnu i flere, aar. Av et dokument som er fundet i Røyken kirkes spir fremgaar det at han 1760 bekostet en reparation av kirken. Han har ogsaa skjænket kirken en kalk, den bærer inskriptionene N. Løehstøer 1764. Røegen kirche.
Av senere mere kjendte eiere av Sundby gaard kan nævnes oberst Jørgen Otto Coucheron som døde paa Sundby og er bisat under kirkens kor. Datteren Caren Coucheron solgte gaarden til lodsoldermand Jørgen Pedersen. I sisste halvaar av 18. aarh. bodde velagtede danemand Nils Biltvedt paa Sundby. Han var gift med Gunhild Frandsdatter Fretz. Familien Fretz eller Fritz var indvandret fra Holland. Flere medlemmer av denne slegt har været bosat paa gaarder i Røyken som f.eks. paa den gamle gaard Nersnes hvor der i sin tid bodde en Hans Fritz. Nils Biltvedt døde paa Sundby 1790, to aar efter egtet enken den 27-aarige Anders Jochumsen fra Aarvoll i Aker. Hun var da 62 aar. Trods den store aldersforskjel synes egteparret aa ha lovet i god forstaaelse. I det testamente de oprettet heter det at hvis den længstlevende skulde være til sinds aa indgaa nyt egteskap skulde han eller hun gi avdødés slegtninger 10 rdl. Anders Jochumsen lot opføre et taarnhus midt paa tunet. I taarnet hang en klokke som skal ha tilhørt Røyken kirke. Den bruktes som matklokke paa Sundby. Paa klokketaarnet stod et spir med initialene A. J. S. og G. F. D. (Anders Jochumsen Sundby og Gunhild Frandsdatter), samt aarstallet 1795. Dette spir staar nu paa gårdens stabbur. Gunhild Frandsdatter Fretz døde paa Sundby 1810, 89 1/2 aar gammel. Anders Jochumsen døde 1845. Hans 2. hustru sat i uskiftet bo med Hans Beston som lagverge. Sundby gaard gik nu fra haand til haand indtil 1868 da den ved tvangsauktion blev solgt til et aktieselskap der bestod av Johan Frøtvedt, Chr. Laheld og sakfører Hansteen. Disse solgte gaarden aaret efter til Adamsen, Nersnes, den nuværende eiers bedstefar.
Med Adamsen Nersnes drog en initiativrik slegt ind paa Sundby Nersnesfamiliens medlemmer paa sverdsiden har vist sig’ som dygtige og energiske landmænd der har drevet gaarden frem til en av bygdens bedste, men saa har de ogsaa hat god støtte i sine hustruer som har tat et kraftig løft her. De har alle været staute, ferme og interesserte husmødre. Adamsen Nersnes var søn av Adam Nersnes og hustru Kari Olsdatter fra Østre i Asker. Den gamle Nersnes gaard hvorav familien har navn, har i sin tid været bebodd av flere stormænd, og her har vistnok Nersnesfamilien bodd i flere generationer. Nu er her en hel grænd. Adamsen Nersnes var gift med Lorentze Nilsdatter, N. Nersnes. 1872 overlot han gaarden til sønnen Hagbart Sundby, gift med Cecilie Follestad. I deres tid stod endnu den store gamle hovedbygning med de mange rummelige værelser. Det interessanteste av disse var den vakre dansesal mel parketgulv — den saakaldte majorstue — den hadde navn efter en major som i sin tid bodde paa Sundby. Husene var da noksaa forfaldne hvorfor Hagbart Sundby lot opføre fra 1886—1900 den nuværende tidsmæssige bygningskompleks som sees paa billedet. Alfred Sundby, den nuværende eier, overtok gaarden efter sin far 1910. Han er gift med Ingeborg Fedd fra Vest-Agder. De har en eneste søn Haakon.
Til Sundby gaard knytter sig et sagn som er meget utbredt i bygden. Paa Sundby bodde langt tilbake i tiden en mægtig kvinde som gik under navnet Sundby Campa. Hun skal været begravet under kirkeskibet foran koret. Hun skal nemlig ha sagt at hun ønsket aa ligge begravet der hvor mange folk gik over hende. «Sundby-Campa» maa antagelig være den ovenover nævnte Hans von Campens hustru, der maaske var i slegt med den av T. Pedersen i «Drammen» omtalte Magdalene von Campen, kjøbm. Laur-Ottesen Møllers hustru av hvem der findes et portræt i Drammens museum.
Blandt gamle ting som opbevares paa Sundby gaard er et massivt tinfat som har tilhørt husherrens tip-tip oldemor. Det bærer hendes navn og aarstallet 1734, samt Christian VI’s lovbok fra 1723. Foran i boken har eieren skrevet: «Vil Du wide Bogens Eiermand, da ser Du Det som Læse Kand. Herunder skrevet staar, Giv agt paa Det, Hand Det formaar. Jeg kjøbte Den for pengene min, Kjøbe Du Dig Een, saa er Den Din. Lad Mig Kun Beholde Mit, Jeg skal ikke Begiære Dit. Lauridts Olsen, Elnæs Egen Haand (Elnæs i Asker Sogn)».
I 3 generationer har Sundby gaard nu været i samme slegts eie. Maa denne familie som saa smukt verner om gaardens rike minder og traditioner endnu længe sitte paa den gamle storgaard. K.B.